Osteopatiens historie

Mange mennesker ved ikke så meget om osteopati, men faktisk har osteopater behandlet patienter i mere end 120 år. Den første skole blev grundlagt i 1892 af den amerikanske læge Andrew Tailor Still, som ikke var tilfreds med datidens behandlingsmetoder, hvorfor han udviklede sit eget behandlingssystem, der senere blev kendt som osteopati.​​

Det tog udgangspunkt i målet om at stimulere og genskabe kroppens naturlige helbredelsesevne og balance ved at fokusere på kroppens struktur og funktion.​​

Udbredelse og udvikling

Den store effekt, som behandlingen viste sig at have, betød, at den vandt stor udbredelse, og i takt med udbredelsen blev metoderne og teknikkerne i osteopatien også udviklet og forbedret.

Det har gjort, at osteopati i mange lande i dag er blevet en integreret del af det traditionelle behandlingssystem. Ligeledes er osteopater i mange europæiske lande statsautoriserede, mens det i USA hører under medicinstudiet.

​Uddannelsen i Danmark

Osteopatien vinder stadig mere og mere frem i Europa, og i langt de fleste lande er uddannelsen en efteruddannelse til fysioterapeut-, kiropraktor- og lægestudiet, hvilket også er tilfældet i Danmark.​​​

Her er det en 5-årig uddannelse, som så dagens lys i 2000, hvorfor der stadig ikke findes mange færdiguddannede osteopater i landet.​

  Fysioterapi  Osteopati
Fysioterapi: 88 82 70 40
Osteopati: 30 25 92 86
info@fysio-osteo.dk