Osteopat D.O.
Simon er uddannet Osteopat fra The International Academy of Osteopathy. Osteopati er en medicinsk videnskab, som søger at genskabe menneskets korrekte funktion. Det forudsættes at man enten er uddannet læge, kiropraktor eller fysioterapeut for at blive optaget på uddannelsen.
En behandling hos Simon vil være en osteopatisk behandling. Dette betyder, at hele kroppen bliver undersøgt for at finde frem til årsagen til den aktuelle problemstilling. I behandlingen bliver der brugt en bred vifte af manuelle teknikker som omfatter alt fra mobiliseringer til specifikke manipulationer samt udspænding af fascier og bindevæv omkring muskler og nerver.
Udover at behandle bevægeapparatet inddrages organerne også i behandlingen. Teknikkerne er meget skånsomme og effektive idet organernes blodforsyning og nerveforsyning stimuleres. Da alle organerne får deres nerveforsyning fra rygsøjlen vil behandlingen af organerne øge rygsøjlens bevægelighed og derved reducere smerter. Udover at reducere rygsmerter er behandlingen af organerne ofte effektivt mod fordøjelsesmæssige gener såsom oppustethed, sure opstød og forstoppelse.
Kranio-sacral terapi er også en integreret del af en osteopatisk behandling og viser sig ofte effektivt ved hovedpine, migræne, tinnitus samt koliksmerter hos spædbørn.
Læs mere om osteopati og hvilke gener det kan afhjælpe under punktet Osteopati i menuen.